Kropskultur

Hvorfor være nøgen?

Mange naturister har oplevet at blive spurgt om, hvorfor de så gerne vil være nøgne? Men man burde nok vende spørgsmålet om; hvorfor IKKE være nøgen? Vi bliver trods alt ikke født med tøj på, så det mest naturlige må være nøgenheden.

Indrømmet – tøj kan have sine fordele! Især her i det kolde nord, hvor klimaet ikke altid er lige behageligt at færdes nøgen i. Men når vejret ikke er imod os, hvorfor så pakke sig ind i tøj?

Badetøj

Hvorfor tage tøj på for at gå i vandet, f.eks. i svømmehallen eller ved stranden? Tager du måske badetøj på når du går i bad? Badetøjet hverken varmer eller beskytter mod vandet. Det bliver vådt og klamt straks man kommer op af vandet, og så det varmer stadig ikke – tværtimod, hvilket alle vinterbadere vist kan bevidne. Hvis badetøjet er for klodset, som f.eks. store badeshorts, så virker det faktisk hæmmende på din svømmeevne pga. den stærkt forøgede friktion i vandet.

At bade uden tøj giver også en særlig fornemmelse, da man mærker vandet omkring kroppen på en ny måde; mere omsluttende og fri. En fornemmelse de fleste har lyst til at prøve igen, hvis de først har prøvet at bade uden tøj.

De hvide striber

Alle kender det vist? Tøj der smitter af på kroppen. Når man har været ude i solen og man kommer ind og af tøjet, så er der et hvidt aftryk på kroppen efter tøjet. Man er (u)frivilligt blevet forvandlet fra menneske til zebra. Lad os blot være ærlige, det ser altså ikke særlig smart ud med de hvide striber efter sommertøjet. Der er kun 3 måder at undgå de hvide striber på: 1) ikke at opholde sig i solen overhovedet 2) dække hele kroppen til, også arme, ben og hoved eller 3) at lade være med at tage det overflødige badetøj/bikini på.

Flere argumenter mod stofmisbrug følger…

One thought on “Hvorfor være nøgen?

  • Flemming Tibirke

    Naturism og kilt
    For mig handler naturisme og det at bære kilt uden noget under om den samme dybe grundfølelse, – den ultimative kropslige frihed, lethed og en ubekymret væren i ét med omgivelserne.
    Naturismen stikker dybere end blot fraværet af tøj,-det er en livsfilosofi baseret på kropsaccept, naturlighed og et direkte, ufilteret møde med elementerne.
    Når jeg smider tøjet, fjerner jeg samtidig det ydre lag af sociale forventninger og mærker solen, luften og vandet helt tæt på.
    Både kiltens åbne konstruktion og fuld nøgenhed giver kroppen frihed til at ånde ubesværet, hvilket skaber en svalende og behagelig fornemmelse,-især på lange vandreture eller i varmt vejr.
    Fornemmelsen af at være nøgen fra livet og ned,- uanset om det er under kilten stof eller helt uden tøj,- giver en kontant påmindelse om at være til stede i egen krop uden berøringsangst eller kunstige barrierer.
    Den moderne kilts behagelige lethed fungerer som en naturlig forlængelse af den naturistiske tankegang.
    Den tilbyder en perfekt balance mellem funktionel beskyttelse mod omverdenen og den samme uforfalskede, frie følelse, som fuld nøgenhed giver.
    Det er en kompromisløs tilgang til komfort og velvære, hvor det praktiske og det sanselige smelter sammen.

    Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *